Tilfældige ord i en mærkelig rækkefølge, skrevet af en ustruktureret tidsoptimist - KYS

Lad mig sige det som det er. Jeg er en ustruktureret tidsoptimist, der ikke går med ur! Sådan har jeg været hele mit liv, og det vil jeg forsøge at ændre en smule på i løbet af 2018. Jeg har derfor lagt en plan :). En plan bestående af tidsestimerede to-do lister, samt en nøje planlagt kalender – allerede nu kan jeg mærke, at den optimistiske side af mig selv igen har taget over. God start Rikki!

Jeg har en idé til en event (min seje tante har gjort mig opmærksom på at ‘en event’ er korrekt formuleret. Flabet. Men korrekt, så det går jeg med).. som jeg ikke kan få ud af hovedet. Den har kredset rundt i mine tanker i et godt stykke tid nu. Jeg har besluttet at denne event skal være startskuddet til et mere struktureret år – 2018. 
Eventen kræver en realistisk og knivskarp kalender, samt tonsvis af planlægning. Jeg er allerede gået i gang, og kan næsten ikke vente med at  fortælle jer om det. Helt præcis hvad denne event går ud på, løfter jeg sløret for i næste indlæg.

Tilfældige ord i en mærkelig rækkefølge, skrevet af en ustruktureret tidsoptimist – KYS
Tilfældige ord i en mærkelig rækkefølge, skrevet af en ustruktureret tidsoptimist – KYS

c

Hvis jeg bruger 2018 på at styrke strukturen i mit liv, forestiller jeg mig en langt bedre version af mig selv, hvor jeg rent faktisk får noget ud af de ting jeg sætter mig for. Jeg er typen, der altid har noget igang. Typen, der hver dag får en idé, som jeg 9 ud af 10 gange også vælger at handle på. Jeg må dog erkende, at det vil være en smule smartere (læs bedre for mit helbred), hvis jeg fremover bruger lidt mere tid på planlægningen af, samt hvordan og hvilke idéer, der i virkeligheden ville være de rigtige at sætte i verden. Desuden mener Maria det vil gavne både Djuus og min hverdags-stressede krop, og hun plejer som regel at have ret i de ting hun siger, så… Her kommer det. Det berømte nytårsforsæt. For første gang, nogen sinde, i god tid: 

“Startende fra 1. januar 2018, vil jeg dagligt arbejde på en mere effektiv, og bedre planlagt facon. Jeg vil alliere mig med personer, hvis styrke netop er struktur og gode arbejdsgange. Dette vil blive en enormt spændende udfordring for mig, og forhåbentlig startskudet til en endnu sundere hverdag.” 

For at nå i mål, bruger jeg december måned på at få ryddet op i nogle af mine dårlige vaner. Jeg øver mig nede i biksen på at arbejde efter en ugentlig plan. Maria har foræret mig et ur, så jeg hele tiden kan holde styr på tiden. Det kan ikke gå galt 🙂 Planlægningen og udførelsen af mit kommende projekt/event, som jeg senere hen vil fortælle ‘mejet mejet’ mere om, vil derudover blive omdrejningspunktet for en fremtidig bedre struktur på hverdagen.  

Nu er det bare at smøge ærmerne op, på med uret, frem med kalenderen og så ingen svinkeærinder! 

Kram og god planlægning fra Rikki McGhee

PS. Ordbogen har ikke godkendt min måde at bruge ‘mejet’ på!

Mit indlæg, mine ord, i min rækkefølge. Hvad synes du? 🙂

 
Tilfældige ord i en mærkelig rækkefølge, skrevet af en ustruktureret tidsoptimist – KYS