om

Først og fremmest Velkommen til Djuus Copenhagen :-). Her på siden blogger Jeg om stort og småt vedrørende min og Marias virksomhed. Du kan følge med, og blande dig, i alt fra daglige små-opskrifter og succeser, til kæmpe begåede fejl, mangler og forkerttaget valg :-).   

DJUUS COPENHAGEN – og os piger bag

Jeg hedder Rikki McGhee, er i slut 20’erne og har kastet mig ud i et fuldtidsprojekt, der kaldes Djuus Copenhagen. Djuus Copenhagen er min første virksomhed, og her på bloggen vil jeg fortælle alle de historier, der gør sig gældende i min debut som selvstændig. Idéen fik Jeg med Maria Jakobsen og sammen har vi, indtilvidere, skabt det mest hyggelige lille morgen- frokost sted, beliggende på Østerbro.

Da der ikke gror penge på træerne her i vores eventyr (om ikke andet, så ikke endnu), arbejder Maria fuldtid i en anden virksomhed. Djuus Copenhagen fylder enormt meget i vores hverdag, og vi vil så gerne at det også skal fylde i din. Sammen er vi taget på en udfordrende rejse igennem det selvstændige land, og vi ELSKER det.   

Jeg håber at Du vil følge med i vores udvikling, og måske endda stille spørgsmål eller komme med kommentarer i felterne under mine indlæg.

Jeg er stolt af at præsentere vores virksomhed, og vores bud på en sundere hverdag.

Om
Om
Om
Om

Iihh hvor var vi glade.. og overtrætte, da vi var igang med at gøre biksen på Blegdamsvej klar til åbning 🙂